Der findes ikke én fast regel omkring levetid på en hjemmeside, men som tommelfingerregel bør du regne med at opdatere eller redesigne din hjemmeside hvert 3.–5. år.
Det skyldes blandt andet:
- Teknologien ændrer sig hurtigt (f.eks. mobilvenlighed, hastighedskrav, SEO-standarder).
- Design og brugerforventninger udvikler sig løbende.
- Sikkerhedsstandarder skærpes (som HTTPS, GDPR mv.).
- Din virksomhed udvikler sig – og det skal din hjemmeside afspejle.
Hvordan kan jeg forlænge levetiden?
Hvis du løbende vedligeholder indhold og system, kan levetiden forlænges. Men hvis du ignorerer opdateringer, bliver hjemmesiden hurtigere forældet – og i værste fald usikker eller svær at arbejde med.


