1. Udfordringen
Tandlægerne Hvidovrevej 139 havde en ældre hjemmeside, som ikke længere repræsenterede klinikken visuelt eller teknisk. Udtrykket var forældet, og det var svært at få et godt førstehåndsindtryk som ny patient online.
2. Løsningen
- Klinikken fik taget professionelle billeder af personalet, klinikken og stemningen
- Jeg designede tre forslag til nyt logo og favicon – det valgte blev en lyseblå, venlig løsning
- Font og farver blev opdateret med en moderne, rolig æstetik
- Hjemmesiden blev designet fra bunden i WordPress med fokus på overblik, brugervenlighed og mobilvenlighed
- Der blev sat analyse op, så de kan følge med i besøgsdata og brugermønstre
- Google My Business-profilen blev gennemgået og optimeret
Selvom jeg normalt anbefaler en grafiker til visuel identitet, kunne jeg her levere forslag, der fungerede godt og holdt sig inden for rammerne.
3. Resultatet
Den nye hjemmeside afspejler nu den faglighed, ro og professionalisme, som klinikken står for. Med stærke billeder, nyt logo og en enkel struktur er det blevet nemmere at tiltrække og informere nye patienter – og let for klinikken selv at vedligeholde indholdet.
4. Fakta
- Kunde: Tandlægerne Hvidovrevej 139
- Branche: Tandpleje
- Løsning: Visuel identitet, ny WordPress-hjemmeside, Google-optimering
- Periode: 2024


